Beskrivelse
Mejsekasse fremstillet af holdbart egetræ
Egetræ er de danske træsorters Rolls-Royce, der udmærker sig ved lang holdbarhed og stor styrke. Mejsekassen er fremstillet af massive
egeplanker, der er høvlet og tilvirket til de specielle mål, der er optimale for en mejsekasse.
Gennemtænkt design
Mejsekasserne af egetræ er designet, så både fugle og mennesker får mest mulig gavn af kasserne. Redekasserne overholder de mål, der anbefales af DOF (Dansk Ornitologisk Forening) og er fremstillet med dræn i bunden samt riller på indersiden, der letter opklatring for fugleungerne, når de skal forlade kassen. Forsiden kan uden brug af værktøj åbnes for inspektion eller rensning. Montering foregår let med den medfølgende rustfri stålbøjle.
Egetræ har antiseptiske egenskaber
Egetræ har gode bakterie- og svampehæmmende egenskaber på grund af veddets hygroskopiske egenskaber samt indholdet af polyfenoler i kerneveddet. Dette gavner ikke alene egetræets vejrresistens, men også mejsekassens beboere. Parasitter og bakterier, der potentielt kunne være skadelige for fugleungerne får dårligere vækstbetingelser.
Mejsekasse til de mindre mejser
Mejsekasse egetræ med 28mm hulstørrelse passer bedst til de mindre mejser, som blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse.
Med kassen leveres:
1 stk. rustfri bøjle til ophængning
1 stk. aluminiumsøm til montage på levende træer
1 stk. rustfri split til at holde forsiden på plads.