Beskrivelse
Mejsekasse med hulforstærkning til de mindre mejser
Mejsekasse med 28 mm hul fremstillet i hånden af dansk certificeret douglasgran fra bæredygtig skovdrift. Douglasgran udmærker sig ved sit rødlige og holdbare kerneved. Mejsekassen er samlet med rustfri stålskruer, der sikrer lang holdbarhed i det fugtige danske klima. Der er lagt stor vægt på en kombination af bæredygtighed og holdbarhed i materialevalget. Det er derfor heller ikke nødvendigt at behandle mejsekassen, hvilket både mejser og miljø sætter pris på.
Mejsekasse med spættesikring
Mejsekassens indflyvningshul er beskyttet af en rustfri stålplade, der forhindrer, at spætter kan hakke hullet større.
Mejsekassen renses uden brug af værktøj
Mejsekassen kan åbnes og rengøres uden brug af værktøj.
Det indbyggede dræn, tilpas ventilation, og opklatringsriller indvendigt i kassen giver mejserne et tørt og lunt bo med et godt klima sommer som vinter.
Mejsekasse på 28 mm passer til følgende fugle
Mejsekasse med 28 mm hulstørrelse passer bedst til de mindre mejser, som blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse.
Med mejsekassen leveres
1 stk. rustfri bøjle til ophængning
1 stk. aluminiumsøm til montage på levende træer
1 stk. rustfri split til at holde forsiden på plads.
Mål og vægt:
Højde: 31 cm
Bredde: 14,5 cm
Dybde: 15 cm
Vægt: 2 kg.