Beskrivelse
Redekasser fremstillet i hånden af dansk douglasgran fra bæredygtig skovbrug. Douglasgran udemærker sig ved sit rødlige og holdbare kerneved. Redekasserne er samlet med rustfri stålskruer, der sikrer lang holdbarhed i det fugtige danske klima. Der er lagt stor vægt på en kombination af bæredygtighed og holdbarhed i materialevalget. Det er derfor heller ikke nødvendigt at behandle redekasserne, hvilket både fugle og miljø sætter pris på.
Redekasserne kan åbnes og rengøres uden brug af værktøj. Du kan lette rengøring af kasserne med FlexNest® redekasseindsatser.
Det indbyggede dræn, tilpas ventilation, og opklatringsriller indvendigt i kassen giver fuglene et tørt og lunt bo med et godt klima sommer som vinter.
Du kan vælge mellem hulstørrelser på 28m m, 32 mm eller 35 mm. Kassen med 28 mm hulstørrelse passer bedst til de mindre mejser, som blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse. Kassen med 32 mm hulstørrelse passer bedst til musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv og rødstjert. Kassen med 35 mm hulstørrelse passer bedst til gråspurv.
Med kassen leveres:
3 stk. rustfri bøjle til ophængning
3 stk. aluminiumsøm til montage på levende træer
3 stk. rustfri split til at holde forsiden på plads.