Stilrent bålfad 80 cm
Stilrent bålfad udført i holdbart kedelstål
- Godstykkelse 4 mm kedelstål
- Diameter 80 cm
- Luftindtag/dræn
- Påsvejset fod af omvendt parabol på 40 cm.
Kvalitetsbålfad udført i kraftig kvalitetsstål. Til haven, parken eller baggården.
Bålplads med holdbare naturbænke i dansk douglasgran.
Kvalitetsbålfad og 2 naturhavebænke udført i dansk douglasgran.
Kvalitetsbålfad og 2 naturhavebænke. Udført i de bedste materialer.
Grillrist i 8 mm stål. Passer til alle bålfade fra GreenTools® Denmark.
Speciallak, der tåler op til 800 varmegrader.
Med bålfade fra GreenTools® Denmark får du et kvalitetsprodukt til bål, hygge og udeliv i haven. Bålfadene er designet og fremstillet i Danmark. Enkelthed og funktionalitet er omdrejningspunkterne i designet, og det stilrene bålfad passer ind i alle have- og parkmiljøer. Bålfadene er fremstillet i kraftigt stål og meget solide. Vælg mellem et fad på 80 cm og 100 cm i diameter.
Bålfadene er fremstillet af 4 mm kedelstål, der er ekstra holdbart og varmebestandigt. Fremstillingen foregår ved, at to omvendte stålparaboler svejses sammen ved hjælp af et midterstykke, der er forboret med huller til luftindtag. Dette resulterer i en uhyre solid konstruktion, der samtidig bevarer enkeltheden i designet. Stålet vil med tiden opnå en naturlig rusten patina. Dette forringer ikke holdbarheden af fadet, men det er vigtigt at være opmærksom på, at rusten kan smitte af på flisebelægninger i sarte farver. Det kan derfor anbefales at placere en løs flise under foden på fadet for at skåne underlaget
Alle vores bålfade er fremstillet med luftindtag, så bålet hele tiden kan få ilt til forbrændingen. Herved opnås en så ren og røgfri forbrænding som muligt. Samtidig sikrer luftindtaget, at regnvand ikke kommer til at stå i fadet, når dette ikke er i brug. Husk jævnligt at rense bålfadet, så luftindtaget ikke stoppes til af aske.
Bålfadene kan flyttes rundt i haven efter behov. Dette skaber fornyelse og forandring i udemiljøet. Det er lettest at være to til at flytte fadet. Flyt ikke fadet, når der er ild i brændet, og anvend generelt handsker, når fadet flyttes for at undgå, at sod og aske fra bålet smitter af på hænderne. Det kan anbefales at placere en løs flise eller lignende under foden på fadet for at skåne underlaget.
Der findes flere forskellige størrelser og modeller af bålfade alt efter smag og behov.
Det stilrene bålfad på 80 cm i diameter, udført i et så enkelt design som muligt. Dette bålfad passer ind i alle have- og parkmiljøer.
Bålfadet med håndtag og diameter på 80 cm. Specielt velegnet til brug i institutioner eller andre steder, hvor der er behov for at stille bålfadet til side om aftenen, eller hvis du ønsker at flytte rundt på fadet med jævne mellemrum. Det er også muligt at lænke bålfadet fast med en kæde, der føres gennem det ene håndtag.
Det store stilrene bålfad på 100 cm i diameter, adskiller sig på størrelsen, men er ellers udført i samme enkle og funktionelle design samt kraftige godstykkelse. Der er plads til et stort bål på dette fad og mange snobrødspinde.
Med varmen fra det glødende og lysende ildsted i bålfadet kan du forlænge en småkølig sommeraften i haven. Det ustadige danske sommervejr gør, at vi ofte må trække indenfor i varmen, selvom vi egentlig kunne ønske os at nyde sommeraftenen i haven. Få i stedet varmen fra ildstedet i dit bålfad og nyd roen og fordybelsen ved at kigge ind i flammerne og gløderne. Er børnene stadig oppe, er det oplagt at lade dem riste skumfiduser eller bage snobrød hen over bålets gløder. På den måde bliver en aften foran fjernsynet eller computerskærmen forvandlet til en skøn og hyggelig aften i haven.
Elsker du friluftsliv, eller har du for første gang fået lyst til at kaste dig ud i at lave mad over bål, så er bålfadet perfekt til udeliv i haven. Hvis du vil have det maksimale ud af fadet, kan du supplere med forskelligt båltilbehør til bålmad. Med en kraftig grillrist, der passer til samtlige modeller af bålfade, kan du anvende bålfadet som grill, når bålet er reduceret til gløder. Du kan også tilkøbe bålpander til bagning af en pandekager, en æggekage eller andet over bålet eller popcorngryder, der allerede kan tages i brug, så snart bålet på fadet er antændt, og de første flammer springer. Bålfadet er også velegnet til snobrødsbagning, da bålet er hævet over jordoverfladen og dermed gør det lettere at opnå en regelmæssig bagning af snobrødet.
Uanset om du skal lave dit første måltid mad over bål eller er ganske erfaren udi bålmad, er det godt at hente inspiration. Heldigvis interesserer flere dygtige madskribenter sig også for bålmad. På deres hjemmesider kan du finde opskrifter på nemme bålretter, der er ligetil og hurtige at gå til og absolut overkommelige for nybegynderen ud i bålmad, mens andre af retterne har et ganske højt bålgastronomisk niveau. God fornøjelse og appetit!
dk-kogebogen.dk – f.eks. urtefladbrød, kebabsnobrød og koteletter i folie
valdemarsro.dk – f.eks. madpandekager og majskolber med parmesan og chili
multimand.dk – f.eks. Ghitas æblebrød og filippinske bananer.
Når du indretter bålpladsen i din have, kan du hæve niveauet markant ved at sætte et par naturhavebænke i en halvkreds rundtom bålfadet. Det vil skabe et unikt rum i haven, og samtidig slipper du for at slæbe havestole frem og tilbage mellem terrassen og bålstedet. GreenTools® Denmark fremstiller solide og rustikke naturhavebænke i douglasgran fra bæredygtig skovdrift ved Silkeborg. Se vores hele bålpladser med 1 bålfad og 2 naturhavebænke. Har du allerede et bålfad, kan naturbænkene til bålstedet naturligvis også købes separat.
Bålfadene kan flyttes rundt i haven efter behov. Dette skaber fornyelse og forandring i udemiljøet. Det er lettest at være to til at flytte fadet. Flyt ikke fadet, når der er ild i brændet, og anvend generelt handsker, når fadet flyttes, for at undgå, at sod og aske fra bålet smitter af på hænderne. Det kan anbefales at placere en løs flise eller lignende under foden på fadet for at skåne underlaget.
Placer altid bålfadet på ikke brændbare materialer som jord, sand eller fliser. Placeres bålfadet direkte på græsplænen er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er tørt eller vissent græs lige under fadet, da dette vil kunne blive antændt. Hvis der fyres kraftigt i fadet kan strålevarmen fra parabolen forårsage, at græsset under fadet visner. Derfor er det altid en god ide at placere bålfadet på en løs flise, der placeres på græsset under fadet. Generelt frarådes det at anvende bålfadene i nærheden af træterrasser, primært på grund af brandfaren, men også fordi gnister fra bålfadet kan give brandmærker i overfladen.
Husk også altid at følge de lokale brandmyndigheders anvisninger, når du tænder bål i haven. Vær opmærksom på, at der ofte gælder specielle regler i områder med stråtækte huse. Hvis der udstedes afbrændingsforbud på grund af tørke, gælder det som regel også for åben ild i bålfade. En ganske simpel og effektiv forholdsregel er altid at have en spand vand klar ved bålfadet, hvis en hurtig slukningsindsats er påkrævet.
Med en god branddasker ved hånden er du altid klar, hvis uheldet skulle være ude ved bålfadet. Husk også altid at følge de lokale brandmyndigheders anvisninger, når du tænder bål i haven.