Vandstærkasse

359.00 DKK

Kategorier: , Varenummer: 101053

Redekasse til vandstær

  • Fremstillet i douglasgran
  • Overholder anbefalede mål
  • Samlet med rustfri skruer
  • Lang holdbarhed
  • Til montage under bro eller udhæng.

Fagkyndig Personale

Har du spørgsmål kan du altid kontakte os på info@greentools.dk eller på telefon 26 48 99 49

Fragt fra 10 kr

Fragten udregnes automatisk efter vægt og volumen på de varer du bestiller, så du altid er sikker på at få den laveste fragtpris.

90 dages fuld returret

Du har fuld returret med pengene tilbage indtil 90 dage efter modtagelse

Beskrivelse

Redekasse til vandstær

Solid vandstærkasse, der også kan anvendes som bjergvipstjertkasse.

Ikke en stær, trods navnet

Vandstæren (Cinclus cinclus) tilhører ikke stærefamilien, men sin egen familie med fem arter, hvoraf én, vandstæren, lever i Europa. Den er på størrelse med en stær og derudover en buttet sort og brun fugl med et hvidt bryst og en kort hale. Vandstæren observeres typisk siddende på en gren eller en sten ved et vandløb. Her vil den vippe gumpen op og ned et meget karakteristisk træk og om vinteren synge lavmælt med skiftende knitrende toner. Vandstæren søger efter føde i rene vandløb, hvor den fanger vårfluelaver og andre vandinsekter ved at dykke ned mod strømmen eller gå på bunden. En vandstær er derfor et sikkert tegn på, at vandløbet er rent, fordi vandinsekterne stort set forsvinder, hvis vandet ikke er rent. 

Vandstæren ses oftest om vinteren

Vandstæren kan ses hele året, men ses især om vinteren. Her kommer vandstære til fra Sverige og Norge for at overvintre, så vinterbestanden når op på omkring 1000 fugle.

Naturlige redesteder en mangel

Vandstæren en forholdsvis sjælden ynglefugl i Danmark. I det nordlige Skandinavien er vandstærenes foretrukne ynglested små klippeafsatser langs elvene, et terræn, vi kun kan tilbyde på Bornholm. I Danmark placerer vandstærene typisk deres reder under broer ved vandløb, ved opstemninger og ved bygninger tæt på vandet. Her vil begge forældrefugle bygge en rede af hovedsageligt mosser, og i april lægger hunnen 4-6 æg. Samlet set er der dog mangel på naturlige redesteder til vandstæren i Danmark.

Opsatte vandstærekasser kan gøre en forskel

Vandstærene vil dog gerne bygge reder i opsatte redekasser, og de er hårdt tiltrængt for bestandudviklingen. Dansk Ornitologisk Foreningen (DOF) har derfor i samarbejde med flere kommuner gjort en indsats for øge bestanden af ynglende vandstære ved at montere redekasser under broer ved vandløb, blandt andet ved Århus Å og Grejs Å ved Vejle. Som privatperson kan du også deltage i indsatsen ved at opsætte en vandstærkasse.

Vandstærkasse overholder mål fra DOF

Vandstærkassen fra GreenTools® Denmark er designet efter specifikke mål anbefalet af Dansk Ornitologisk Forening.

Langtidsholdbare og bæredygtige materialer

Redekassen er fremstillet af FSC-certificeret douglasgran fra bæredygtig dansk skovdrift. Træsorten er meget velegnede til redekasser, fordi den har et højt indhold af kernestoffer i veddet. Kernestofferne forhindrer bakterie- og svampevækst og sikrer redekassen en lang levetid. Redekassen behøver ikke behandling og vil med tiden få en flot sølvgrå patina. Kassen er samlet med rustfri skruer.

Placering af redekasse til vandstær

Redekassens optimale placering er under en bro ved et vandløb eller et udhæng på en bygning nær vand. Den skal sidde 1 meter over overfladen, og åbningen skal vende mod nord eller øst.

Mål og vægt

Højde: 22 cm
Bredde: 24,5 cm
Dybde: 24,5 cm
Dybde med udhæng: 34,5 cm
Vægt: 2,5 kg