Beskrivelse
Med det nyudviklede kæmpe foderhus fra GreenTools® Denmark imødekommer vi flere forespørgsler fra vores kunder: Et foderhus, der i størrelse, robusthed og elegance overgår alt, hvad der hidtil er set. Kæmpe foderhuset er fremstillet af vejrbestandigt lærketræ/douglasgran og samlet med syrefaste A4 rustfri stålskruer. Der er kræset for detaljerne, bl.a. er kanterne på foden affasede, og inddækningsbrædderne på tagkonstruktionen og foderbrættet er elegant afrundede. Til tagkonstruktionen er der brugt klinkebrædder af lærk, der sikrer 100% tæthed og lang holdbarhed. Tagrygningen er forstærket med en V-profil af slebet rustfrit stål. Foderhuset er samlet i Danmark, og der anvendes kun dansk træ fra de store skove omkring Silkeborg, hvor bæredygtig skovdrift praktiseres. Et helt igennem miljørigtigt og dansk produkt. Foderhuset er monteret på en overdimensioneret fod fremstillet af kraftigt lærketømmer i dimensionen 10 x 10 cm. Foderhuset udtrykker – i kraft af størrelse og design – en robusthed og elegance, der sætter prikken over i’et i de fleste have- og parkmiljøer. Foderhuset sendes komplet samlet og forsvarligt emballeret på en palle.
Samlet højde: 170 cm
Tagfladens mål er: 60 x 70 cm
Foderbrættets mål: 44 x 55 cm.