Beskrivelse
Fuglekasse i holdbart egetræ
Egetræ er de danske træsorters Rolls-Royce, der udmærker sig ved lang holdbarhed og stor styrke. Denne fuglekasse er fremstillet af massive ege planker, der er høvlet og tilvirket til de specielle mål, som er optimale for en fuglekasse.
Gennemtænkt fuglekasse design
Fuglekassen af egetræ er designet, så både fugle og mennesker får mest muligt gavn af kasserne. Fuglekassen overholder de mål, der anbefales af DOF (Dansk Ornitologisk Forening) og er fremstillet med dræn i bunden. Riller på indersiden letter opklatring for fugleungerne, når de skal forlade fuglekassen. Forsiden kan uden brug af værktøj åbnes for inspektion eller rensning. Montering af fuglekasse egetræ foregår let med den medfølgende rustfri stålbøjle.
Egetræ har antiseptiske egenskaber
Egetræ har gode bakterie- og svampehæmmende egenskaber på grund af veddets hygroskopiske egenskaber samt indholdet af polyfenoler i kerneveddet. Dette gavner ikke alene egetræets vejrresistens, men også fuglekassens beboere. Parasitter og bakterier, der potentielt kunne være skadelige for fugleungerne, får dårligere vækstbetingelser.
Fuglekassen af egetræ til havens småfugle
Fuglekasse egetræ med 35 mm hulstørrelse passer til gråspurv, skovspurv, musvitter, mejser og rødstjert.
Med fuglekassen leveres:
1 stk. rustfri bøjle til ophængning
1 stk. aluminiumsøm til montage på levende træer
1 stk. rustfri split til at holde forsiden på plads.