Egern redekasse

975.00 DKK

Kategori: Varenummer: 101066

Egern redekasse med tag af tagpap

  • Fremstillet af certificeret douglasgran
  • Tag af kraftigt skifferpap
  • To indgange sikrer flugtudgang ved besøg af rovdyr
  • Samlet med rustfri skruer og søm
  • Forsiden kan åbnes uden brug af værktøj
  • Pose med høvlspåner medfølger
  • Forborede huller til montering med reb eller stropper
  • Afstandslister på bagsiden.

Fagkyndig Personale

Har du spørgsmål kan du altid kontakte os på info@greentools.dk eller på telefon 26 48 99 49

Fragt fra 10 kr

Fragten udregnes automatisk efter vægt og volumen på de varer du bestiller, så du altid er sikker på at få den laveste fragtpris.

90 dages fuld returret

Du har fuld returret med pengene tilbage indtil 90 dage efter modtagelse

Beskrivelse

Egern redekasse med tagpaptag

Denne egern redekasse er fremstillet af dansk certificeret douglasgran med lang holdbarhed. Egernredekassen er monteret med et tag af vandfast krydsfiner beklædt med tagpap, hvilket sikrer ekstra lang holdbarhed og effektivt blokerer vandindtrængen. Der er anvendt en ekstra kraftig type tagpap, såkaldt overpap, beklædt med skifferflager. Overpappet er smeltet fast til den vandfaste krydsfiner og bukket ind under kanter og udhæng, så vandindtrængen effektivt forhindres.

Tagpap er velegnet til særligt udsatte egern redekasser

Specielt til særligt vejrudsatte lokaliteter, som for eksempel den jydske vestkyst, er tagpaptaget at foretrække. Her eksponeres redekassen jævnligt for saltholdig fugtigvind samt hyppige udtørringer og opfugtninger. Kombinationen at et modstandsdygtigt tag, det holdbare ved fra douglasgran og sammenføjningen med rustfri skruer og klamper bevirker, at denne redekasse kan komme dine egern til gavn i mange år.

Større chancer for egern i haven

Med en egern redekasse i haven er der større chancer for, at du kan komme til at opleve de små egernunger på nært hold. Det er festligt at se ungerne boltre sig i træerne og på foderbrættet. Et egernpar har ofte flere forskellige redesteder inden for deres territorium. Derfor kan det være en god ide at opsætte flere egernkasser i samme område. Egern redekasserne er fremstillet med to huller, så egernet har en flugtvej, hvis det skulle blive forstyrret af et rovdyr, mens det befinder sig i kassen. Det kunne være en mår eller lækat. Her er det vigtigt, at egernet kan flygte og undvige faren.

Opsætning og montering af egern redekassen

Egern redekassen kan opsættes i park, skov og have, hvor der er adgang til træer og buske. Vi anbefaler, at egernkassen opsættes minimum 2 meter over jorden. Kassen kan monteres med et solidt tov (medfølger ikke), der føres gennem de forborede huller på hver side af kassen (se billede) og bindes fast omkring stammen på et træ.  Egern samler ofte selv redemateriale, men det kan være en god ide at forberede kassen med de medfølgende høvlspåner, så egernet har noget at starte ud med. Ofte fyldes kassen med tiden helt op med tørt mos og græs, som egernet har samlet. Dette er helt normalt og hjælper egernet med at holde varmen i de kolde vintermåneder.

Tekniske specifikationer:

Hulstørrelse: 2 x 65 mm
Højde: 37 cm
Bredde: 24,5 cm
Dybde: 25 cm
Bræddetykkelse: 22 mm
Samlet med rustfri skruer og klamper.

 

 

Egernkasse
Udtalelse fra Trustpilot

Egernkasse

Svend – Kunde

“Jeg købte 3 redekasser. Kasserne er meget gedigne, og jeg håber, fuglene mener det samme.”

5 / 5 stjerner