Beskrivelse
Æblekasse fremstillet af gran – beregnet til et lag æbler
Letvægt æblekasse fremstillet i Danmark af tynde granbrædder. Æblekasserne kan stables oven på hinanden, samtidig med at der stadig kan komme luft til æblerne. Hvis æblerne kun lægges i et lag forøges holdbarheden markant. Det er vigtigt, at der kan komme luft til æblet hele vejen rundt. Opbevares æblerne i flere lag oven på hinanden, opstår der let trykskader, der kan resultere i brune pletter og i værste fald råd, der hurtigt kan smitte de omkringliggende æbler.
Letvægt, rummelighed, styrke
Æblekassen er fremstillet af 10 mm granbrædder og samlet med trekantslister i hjørnerne, så der ikke forekommer skarpe kanter inde i kassen. Dette bevirker, at kassen både bliver let og stabil på samme tid.
Kan stables på paller
Æblekassen er dimensioneret, så den kan stables på paller med standardmål. Længde og bredde passer til en kvartpalle i størrelsen, det vil sige, at der kan stå 2 kasser i hvert lag på en halvpalle og 4 kasser i et lag på en helpalle eller europapalle.
Mål:
Længde: 56 cm
Bredde: 40 cm
Højde: 13 cm
Vægt 2 kg.