Kurv “Vildmarksøkse” er blevet tilføjet til din kurv.
Økser til alle tænkelige formål
Økser fra den norske producent ØYO er fremstillet på baggrund af mange års erfaring med tilvirkning af solidt håndværktøj. Fabrikken, der ligger i Geilo, har været familieejet gennem generationer. Udover økser produceres der knive og dolke og andre redskaber til håndværk og udeliv.
Bagerst fra venstre: Flækøkse, kløveøkse super, lille kløveøkse, universal økse, turøkse og forrest vikingeøkse
Fremstilling siden vikingetiden
I fjeldene omkring Geilo og omegn, er jernforekomsterne rige. Dette har været udnyttet helt tilbage fra vikingetiden, hvor der i dette område allerede var hektisk aktivitet med jernudvinding og forarbejdning af metallet til redskaber. Vikingeøksen der ses forrest i billedet er en 1:1 kopi af et fund fra lokal området der er dateret tilbage til lige før år 1000. Den har sandsynligvis været anvendt som et alsidigt redskab i den daglige husholdning, samt til finere snedker arbejde og træbearbejdning. Kopien af denne er smedet og hærdet, har gode slibeegenskaber og er beregnet til dagligt brug.
Flækøkse og kløveøkser til oparbejdelse af brænde
I serien fra ØYO findes tre forskellige økser specielt beregnet til brændekløvning. Hovederne har en speciel udformning, så de ikke sætter sig fast i træet der skal kløves, og findes i flere forskellige udformninger og størrelser, alt efter behov. Brændekløvning giver god motion, og er ofte hurtigere end kløvning med hydraulisk kløver når først der kommer godt sving i den manuelle kløvning.
Det kræver en huggeblok…
Glem ikke at anskaffe dig en solid huggeblok, inden du kaster dig over brændekløvningen. Vi fremstiller blokke i solidt egetræ, og tilbyder levering til døren. Vores huggeblokke kan købes i kombination med én af de tre forskellige kløveøkser til favorable priser. Med en af de tre, er du godt rustet til vinterens oparbejdning af brænde. Det er en stor fornøjelse betragte det velstablede brænde i skuret, efter en god dag i skoven med lidt kløvning.
Til fritid og hobby
I serien findes også økser til fjeldturen eller spejderlejren. Disse er mere slanke i udformningen af hovedet, og vægten er minimeret. Der findes flere forskellige størrelser alt efter behov. Fælles for dem alle er, at de er smedet og forarbejdet med samme grundighed som alle øvrige økser fra ØYO. Dette betyder også, at de er lette at slibe og holde skarpe. Det rigtige slibeværktøj er vigtigt, for at du på lang sigt kan få det maksimale ud af dem. Desuden er det vigtigt at aftørre dem med en olieret klud efter brug, for at forebygge at æggen på dem ruster og sløves.
Snedkerarbejde og skovning
Også til det mere professionelle arbejde produceres de i Geilo. Snedkerversionen har en speciel udformning, og er velegnet til at tilpasse tømmer og bjælker. Når der skal bygges bjælkehuse, er øksen en tro og uundværlig følgesvend. Skovversionen er beregnet til fældning af træer, samt til større hugge opgaver. Helt tilbage til stenalderen foregik fældning af træer med økser. Dengang var de mere primitive, og var derfor mere skrøbelige og knækkede let, eller sprang i slagene med det hårde ved. Udvidelsen af jernmalm var et kæmpe fremskridt i udviklingen af dem, og fungerede som det fremherskende redskab til skovning og oparbejdning af tømmer i flere århundreder. Først i nyere tid, muliggjorde stadig bedre metoder til oparbejdning af jern, at saven kunne fremstilles, og efterhånden tog over i forbindelse med træfældning.
Flere økse modeller er et must
Desværre findes der ikke én økse, der kan opfylde alle formål. Til gengæld vil du opleve, at arbejdet bliver en leg når du vælger den helt rigtige til formålet. Det rigtige værktøj er det halve arbejde, lyder et gammelt ordsprog, og det er så sandelig rigtigt. Økserne fra ØYO er ikke blot solide og anvendelige til alle formål, de er også unikke og stilrene i designet. Der er lagt vægt på det rå nordiske look i valget af materialer og forarbejdning af overflader. De er alle med brunerede asketræs skafter med god styrke, og hovederne er skånsomt overfladebehandlede, så den rå metaloverflade stadig fremstår.