Beskrivelse
Kraftig sømblok til slå søm i-spillet inkl. hammer og søm
Sømblok inkl. hammer og søm på 80 cm højde og 30 – 40 cm diameter er perfekt som konkurrenceelement til festen. Sømblokken er fremstillet af kraftige granstubbe, der er mellem 30 – 40 cm i diameter. Stubbene er afbarket, så de ikke drysser. Sømblokken kan anvendes til mange hundrede søm og kan vendes om efter et par år, hvis du ønsker at viske tavlen ren.
Leveres med hammer og søm
Sømblokken leveres med kvalitets lægtehammer med stålforstærkning under hammerhoved og 110 stk 5,5 x 160 mm blanke firkantede søm. Så er det bare med at komme i gang. Har du selv hammer og søm, kan du bestille en sømblok til slå søm i løst. Lægtehammeren kan bruges enten med den flade eller spidse ende afhængig af sværhedsgraden. Hammeren kan selvfølgelig også bruges til andre ting i husholdningen eller i værkstedet, den er i håndværkerkvalitet og tåler dagligt hårdt arbejde.
Dekorative i sig selv
På grund af størrelsen og det naturligt rustikke udseende kan træstubben i sig selv være med til at skabe stemning og atmosfære i haven eller inden døre. Træstubbene er frisk fældet i skoven og vil med tiden få mindre svindrevner, når fugten fordamper fra stammen. Denne revnedannelse vil forstærkes, hvis stubbene placeres i varme og tørre omgivelser, for eksempel indendørs i stuen. Placeres træstubben indendørs, kan den med fordel hæves lidt fra gulvet med et par lister eller lignende, for at eventuel fugt fra stammen kan dampe af til omgivelserne.
Find din indre tømrer frem
Der findes mange forskellige måder at spille slå søm i-spillet på. Den mest almindelige måde er at konkurrere om, hvem der kan slå sit søm i med færrest slag. Alle deltagere får et søm, og hammeren går på skift, indtil der er fundet en vinder og en taber. Hvad taberen skal undgælde med, er kun begrænset af fantasien – god konkurrence 😉