Beskrivelse
Felco 12 er en lille og kompakt model til de virkelig krævende beskæringsopgaver, hvor der kræves ekstra kræfter. Rullegrebet fordeler muskelkraften og skåner dermed led og muskler. Håndtagene er fremstillet af hårdt presset aluminium for at øge styrken, samtidig med at vægten minimeres. Der er indbygget stødabsorption i saksen for at beskytte hånden. Skær og modskær er fremstillet af hærdet stål, hvilket sikrer skarphed og lang holdbarhed samt et rent og præcist snit. Denne saks beskærer grene op til 20 mm. Passer til en lille hånd. Alle sliddele kan udskiftes på Felco 12, og du finder samtlige reservedele til Felco under kategorien Felco reservedele.