Beskrivelse
Mursejlerkasse med hvidt luftrensende tag
Mursejlerkasse med hvidt tag af luftrensende tagpap. Det skrånende påsvejsede hvide skiffer tagpap holder effektivt vand og varme ude og gør mursejlerkassen ideel for sydvendt gavlmontage frit eksponeret for vind og vejr. Mursejlerkassen er samlet med rustfri stålskuer det tåler alt slags vejr. Douglasgran er specielt velegnet til mursejlerkasser da træet fra naturens side indeholder kernestoffer, der hæmmer svampe og bakterievækst.
Hvidt tag sænker temperaturen i mursejlerkassen
Den hvide tagbelægning er speciel velegnet hvis mursejlerkasserne hænger på en sydvendt facade hvor solen bager mange timer om dagen. Mursejlerne kommer sent til Danmark i forhold til mange andre trækfugle, og mursejlerungerne i kasserne kan få problemer med overophedning i ekstra varme dage i sommermånederne. Det hvide tag reflekterer størstedelen af solens stråler, hvilket bevirke at temperaturen i mursejlerkassen holdes nede. Mursejlerungerne kan som regel godt tåle de høje temperature, med det kan få dem til at forlade kasserne for tideligt, hvor de knapt er flyvefærdige. herved mindskes deres overlevelses chancer markant.
Hvidt NOXOUT tagpap renser luften i mursejlerkassens omgivelser
Taget på redekasserne er beklædt med en special fremstillet hvid NOXOUT tagpap, fra den danske tagproducent Phønix Tag, der neutraliserer NOx forbindelser. Den hvide skiffer er belagt med en katalysator der ved hjælp af solens UV stråler speeder nedbrydningen af NOx partikler op. Helt konkret vil den rensende effekt af at opsætte redekasser med et tag på samlet 1 m2 (svarende til f.eks 8 stk. mursejlerkasser) på årsbasis neutralisere NOx partikler svarerende til 175 kørte kilometer i en benzinbil. NOXOUT tagpap er desuden registreret i databasen over byggematerialer der er egnede til at indgå i Svanemærket byggeri.
Mursejlerne behøver hjælp
I naturen yngler mursejlere i hule træer og i klippesprækker. Desværre er der blevet langt mellem de hule træer, og mursejlerne har været gode til at tilpasse sig livet i byerne hvor de kunne finde redepladser under tagudhæng eller under løse tagsten. I takt med byfornyelse og isolering og tætning af ældre boliger forsvinder disse redesteder for mursejlerne. Derfor er det vigtigt at opsætte mursejlerkasser så mursejlerne har et alternativ. Mursejlerne skal gerne have fri indflyvning til og fra kassens hul, og kassen skal placeres, så der ikke er adgang fra altaner for katte eller andre rovdyr. Hullet er specielt udformet med udfræsede riller så mursejlerne bedre kan gribe fat når de lander på kassen. Mursejlerkasser skal gerne placeres højt på en facade eller gavl, gerne helt oppe under tagudhænget.
Mere viden om mursejlere
Ønsker du mere viden om mursejlernes spændende levevis, og om hvordan du kan være med til at hjælpe disse fascinerende fugle, kan du finde viden på Mursejlerne.dk
Montage af mursejlerkassen med hvidt tag
Mursejlerkassen med hvidt tag er velegnet til montage på ekstra soleksponerede lokaliteter som for eksempel sydvendte gavle og facader. Mursejlerkassen kan monteres gennem de forborede huller i ophængslisterne på bagsiden. Montageskruer medfølger ikke, men kan tilkøbes afhængig af om kassen ønskes placeret på en facade af mursten/beton eller træ:
Umiddelbart inden kassen monteres tømmes fjerposens indhold ind gennem indflyvningshullet. Mursejlerne flytter selv rundt med fjerene i reden og indretter sig.
Mursejlerkassens mål
Udvendige mål:
- Bredde: 47 cm
- Dybde: 28 cm
- Højde (eksl. montagelister): 22 cm
Indvendige mål:
- Bredde 34 cm
- Dybde: 17,5 cm
- Højde: 17 cm
Hulstørrelse:
- 28 x 65 mm
- Udfræsede griberiller under hullet
Der medfølger:
- Redeskål ø80mm, fastmonteret i kassen i den modsatte ende af indgangshullet
- Fjerpose der tømmes i indflyvningshullet i forbindelse med montage.