Kvalitets småfuglekasser. Vælg mellem 3 hulstørrelser. Du kan vælge mellem hulstørrelser på 28 mm, 32 mm eller 35 mm. Kassen med 28 mm hulstørrelse passer bedst til de mindre mejser, som blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse. Kassen med 32 mm hulstørrelse passer bedst til musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv og rødstjert. Kassen med 35 mm hulstørrelse passer bedst til gråspurv.
Kvalitets småfuglekasser med hulforstærkning. Vælg mellem 3 hulstørrelser. Du kan vælge mellem hulstørrelser på 28 mm, 32 mm eller 35 mm. Kassen med 28 mm hulstørrelse passer bedst til de mindre mejser, som blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse. Kassen med 32 mm hulstørrelse passer bedst til musvit, spætmejse, broget fluesnapper, skovspurv og rødstjert. Kassen med 35 mm hulstørrelse passer bedst til gråspurv.
GreenTools® Denmark fremstiller kvalitetsredekasser i Danmark til alle typer fugle. Alle redekasser er fremstillet efter de enkelte fuglearters individuelle behov. Redekassen er desuden designet og fremstillet i Danmark af de bedste materialer, FSC-certificeret douglasgran og lærketræ fra bæredygtig skovdrift.
Bæredygtighed i fokus
Det meste af træet kommer fra de store skove omkring Silkeborg, hvor der til stadighed plantes skov. En redekasse fra GreenTools® Denmark er et helt igennem dansk produkt, hvor der er fokus på bæredygtighed og minimal miljøbelastning, samtidig med at det færdige produkt tilgodeser både fuglenes og menneskenes behov.
Mål angivet af DOF
Alle redekasser fremstillet og designet af GreenTools® Denmark overholder de mål, der angives af førende danske ornitologer hos DOF (Dansk Ornitologisk Forening).
Redekasser må ikke være for små
Det er specielt vigtigt, at redekassen ikke er for små for fuglene. Er dette tilfældet, kan fugleungerne have problemer med at være i redekassen, når de er kommet ud af æggene. Selv om fugleungerne er små, kan der være rigtig mange af dem i en redekasse. Der er registreret tilfælde af blåmejser, der har helt op til 12-14 fugleunger i én kasse. Dette kræver plads, specielt når ungerne begynder at vokse. Det gør de hurtigt. I løbet af en lille måned fordobler de deres vægt flere gange og er klar til at forlade redekassen sidst på foråret eller først på sommeren.
Den rigtige hulstørrelse
Hulstørrelsen på indflyvningshullet har stor betydning for fuglene og redekassen. Grunden til, at der fremstilles redekasser med varierende hulstørrelse, er faktisk for at give de mindste fugle en chance i kampen om et sted at yngle, så ungerne er trygge.
Større fugle fordriver småfugle
Det forholder sig nemlig sådan, at de mindste hulrugende fugle, som for eksempel blåmejse og sumpmejse, ikke har noget i mod at yngle i træfuglekasser med store huller. Fuglene yngler eksempelvis gerne i stærekasser, hvis der ikke kommer nogle stære og bygger rede. Problemet opstår først, når der kommer en større fugl og indtager redekassen.
Små huller hjælper småfugle
Kasserne med små hulstørrelser er således designet til at holde de større fugl ude, så de mindste fugle får en fair chance. De helt små fugle som blåmejse, sumpmejse, sortmejse og gærdesmutte kommer nemt ind i kasser med 28 mm hulstørrelse.
Stæren forviser de mindre fugle
En hulstørrelse på 28 mm begrænser til gengæld adgangen for større fugle som musvit, rødstjert, broget fluesnapper og gråspurv. Disse fugle kan komme ind i kasserne med 32 mm og 35 mm hulstørrelse. Men også her betyder begrænsningen noget. En stær kan ikke komme ind i en 32 mm redekasse. Der er vi oppe i en hulstørrelse på 40-50 mm. Hvis stæren kan komme til det, ville den smide de mindre fugle på porten og tage redekassen selv.
Kamp om redekasser
For nogle fuglearter med cirka samme størrelse kan knaphed på redekasser medføre problemer. Specielt broget fluesnapper kan være meget aggressiv over for for eksempel musvitter, der allerede er i gang med at bygge rede i en redekasse med 32 mm hulstørrelse. Musvitterne er tidligere ude end broget fluesnapper, da fluesnapperne overvintrer i Afrika og derfor lige skal krydse Middelhavet og Syd- og Mellemeuropa, inden de når til Skandinavien for at yngle. Det er blevet observeret, at broget fluesnapper kan finde på at slå musvitungerne ihjel og smide dem ud af kassen for selv at bygge rede og lægge æg.
Opsæt rigeligt med redekasser
Det er derfor altid den bedste ide at opsætte rigeligt med redekasser i haven, så der ikke opstår mangel på redesteder. Herved kan nogle af de uheldige konflikter mellem de forskellige arter undgås.
Huldduen behøver redekasser Et andet eksempel er natuglen og hulduen. Hulduen er en sky due, der i udseende minder om den mere kendte ringdue. Til forskel for ringduen, der selv bygger rede i trækronerne, yngler hulduen i huletræer fra naturens side. Da der ikke længere er ret mange hule træer tilbage i det danske kulturlandskab er hulduerne henvist til at yngle i opsatte redekasser.
Natuglen på rov i hulduekasser
Problemet er blot, at natuglen også kan komme ind i en hulduekasse. Hvis dette sker, er konsekvenserne for hulduen fatale. Natugler er, som navnet antyder, nataktiv og bevæger sig lydløst gennem landskabet. Hvis Natuglen finder en hulduekasse med unger, bliver disse let til bytte for uglen, der ikke går af vejen for et par velnærede dueunger. Det er derfor igen vigtigt at opsætte rigeligt med natuglekasser og hulduekasser, så der både er plads til ugler og duer.
Fugle yngler forskudt
Udover hulstørrelsens betydning for, hvilke fugle der tager redekassen, er der også stor forskel på, hvornår på året de enkelte fuglearter yngler.
Standfugle yngler tidligt på foråret
Tidligt på foråret begynder forskellige fugle at bygge rede og lægge æg. Disse fugle er standfugle, hvilket betyder at de overvintrer i Danmark og derfor kan træffes her hele året. Senere på foråret kommer trækfuglene fra Sydeuropa og Afrika. Dette kan for eksempel være fuglearter som rødstjert og fluesnapper. Nogle af disse trækfugle ankommer først i maj måned, hvor musvitterne allerede har fået unger. Således kan den samme redekasse huse forskellige fuglearter i løbet af en ynglesæson.
Redekasser til vinteren
Ly for nattekulde og rovdyr
Også om vinteren kan vores kasser bruges af småfuglene i haven. Her tjene en redekasse som nattely for fuglene, der kan søge læ og tryghed for rovdyr i kasserne. Det er observeret, at op til 20 mejser klumper sig sammen i en enkelt kasse på kolde vinternætter for at hjælpe hinanden med at holde varmen. Samtidig er småfuglene i sikkerhed for rovdyr som ugler, mår, mink, ilder og katte, der alle er nataktive og ikke går af vejen for sovende småfugl.
Opsæt let med en bøjle
Der medfølger en speciel udformet bøjle med hver redekasse, der gør, at redekassen hurtigt kan monteres på et træ, en husgavl, en stolpe eller lignende.
Aluminiumsøm til opsætning
Bøjlen er fremstillet af rustfri stål og kan klipses let på redekassen i de forborede huller under kassens tag. Det medfølgende aluminiumsøm kan bruges, hvis redekassen skal placeres på et levende træ. Aluminium er ikke skadeligt for træets ved, og samtidig opstår der ikke problemer ved fældning og opsavning af træet, da aluminium er et blødt metal og ikke skader motorsave og savklinger.
Tilse og rens ud i kassen
Alle redekasser fremstillet af GreenTools® Denmark kan let åbnes, og dermed kan fuglene tilses. Dette gøres ved, at den split, der fastholder forsiden på kassen, fjernes, hvorefter forsiden kan vippes ud i bunden, og kassen åbnes.
Rens redekassen en gang årligt
Redekasse bør åbnes og renses for gammelt redemateriale en gang om året. Ved at rengøre kasserne undgår du, at parasitter kan overvintre i kasserne og hjælper herved de kommende beboere i redekassen. Derudover forhindres det, at redematerialet suger fugt henover vinteren. Konstant opfugtning af redekassen kan resultere i opvækst af skimmelsvamp på kassens indersider, hvilket, som det er tilfældet hos mennesker, heller ikke er det sundeste indeklima for fugleunger.
Hjælp til fuglene
Moderne skovbrug fjerne hule træer
Det moderne skovbrug har resulteret i, at der ikke længere findes særligt mange hule træer i skovene. Mange fugle yngler fra naturens side i hule træer og er derfor blevet husvilde.
Stort behov for redekasser
Ved at opsætte redekasser hjælper du fuglene med en god og sikker bolig i hvert træ. Der er i de allerfleste egene af Danmark stor mangel på redesteder for stort set alle slags hulrugende fugle. Du kan derfor næsten ikke opsætte redekasser nok. Det er først, når du oplever, at flere af kasserne står tommer hele foråret, at du ved, at behovet for redesteder er opfyldt.
Understøt et rigt fugleliv
Ved at opsætte redekasser i din have vil der komme flere fugle til, og du vil opleve, at der er mere fuglesang og liv i haven. På sigt vil redekasserne betyde, at der vil komme flere fugle til glæde og gavn for både mennesker og natur. Et rigt fugleliv er en vigtig del af et sundt økosystem med høj biodiversitet.
Færre skadelige insekter
Men du vil også opleve en anden gevinst ved at opsætte redekasser i din have. Mange småfugle lever hovedsageligt af insekter, snegle og edderkopper. Fuglene vil derfor hjælpe dig med at reducere antallet af skadevoldende insekter i din køkkenhave eller i blomsterbedet. Specielt når fuglene har unger, tager de livligt for sig af insekterne i haven. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at kasserne er klar inden ynglesæsonen starter, så de ynglende fugle har et godt og sikkert sted at bygge rede i.
Et fluesnapperpar med unger kan tage flere tusinde insekter i døgnet i de bedste ynglesæsoner.
Redekasser til pattedyr
Mange af de mindre pattedyr i den danske natur, fx egern og pindsvin, er afhængige af redekasser for at kunne yngle. Fra naturens side er de tilpasset til at yngle i hule træer eller klippesprækker. Klippesprækkerne findes ikke i Danmark ud over på Bornholm, og mange af de gamle hule træer er blevet fældet i det moderne skovbrug. Når du opsætter redekasser til pattedyr, hjælper du egern, pindsvin med flere og skaber mere liv i haven og naturen
Kasser i certificeret dansk lærketræ
Alle vore redekasser til pattedyr er fremstillet af kvalitetstræ fra dansk certificeret skovbrug. Lærketræ og douglasgran indeholder en række kernestoffer, der virker selvkonserverende og øger holdbarheden markant. Desuden virker kernestofferne naturligt desinficerende på bakterievækst i redematerialet i bunden af kassen, hvilket dyreungerne i redekassen drager fordel af.
Kasser til store og små pattedyr GreenTools Denmark fremstiller redekasser til alle slags pattedyr som flagermus, egern, pindsvin og hasselmus.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til redekasserne eller mangler vejledning i, hvordan du bedst sætter dem op, er du altid velkommen til at kontakte os på info@greentools.dk eller direkte på telefon +45 26489949