Stærenes gavnlige effekt
Stæren som “hjælpe gartner”

Når du sætter stærekasser op i din have hjælper du stærene ved at give dem et trygt og godt redested. Til gengæld hjælper stærene dig med at holde skadevoldende insekter væk fra haven. Ved at opsætte stærekasser kan du sikrer din græsplæne mod angreb fra bl.a. stankelbenslarver. Stankelbenslarver har den kedelige egenskab, at de spiser græssets rødder, så resten af planten visner. Stærene elsker stankelbenslarver og andre skadevoldende insekter der findes i haven.

Gåsebiller kan ofte være en plage for haveejere om sommeren. Det er ikke de voksne gåsebiller der æder græsset, men derimod deres larver. Gåsebillelarver findes i det øverste jordlag i græsplænen, og lever af græssets rødder. Det er fordi græssets rodnet ædes af gåsebillelarver at græsset visner om sommeren. Når først du ser de voksne gåsebiller sværme rundt over græsset er det for sent. Disse voksne individer er nyklækkede gåsebiller der er kommet op af plænen, der nu er i gang med at parre sig og lægge nye æg i plænen. Græssets rødder er altså for længst spist af billelarverne når de voksne biller kommer frem.

Stærene elsker gåsebillelarver, og spiser også gerne de voksne gåsebiller. Derfor kan du forebygge angreb af gåsebiller i plænen ved at sætte stærekasser op i haven. Stærene er sociale fugle, og vil gerne yngle tæt sammen. Derfor kan flere kasser med fordel opsættes i samme træ, elle på en pæl i haven.

Stærenes gavnlige effekt er for længst blevet udnyttet på anlæg med store græsarealer. Det er blandt andet golfbaner, fodboldstadions, og parkanlæg hvor der kan spares store udgifter til sprøjtning, og nysåning af græs, hvis der sættes kasser op.

Ophængning af stærekasser
Montering på levende træer

Stærekasserne kan ophænges med den medfølgende bøjle af rustfri stål som vist nedenfor. Bøjlen monteres let i de to forborede huller øverst på kassen lige under taget.

Når bøjlen er monteret på Stærekassen hænges kassen op ved hjælp af det medfølgende aluminium søm. Aluminium søm skader ikke levende træer, og samtidig er aluminium så blødt at en savklinge uden problemer kan save i gennem sømmet uden at tage skade.

Dette er specielt vigtigt hvis kasserne opsættes i skove, hvor træet senere skal udnyttes til gavntræ på et savværk. Hvis træet er hårdt, som f.eks. Eg eller bøg, er det vigtigt at bore for med et 4-5mm bor, før sømmet slås i.

Aluminium søm er ikke så hårde som almindelige søm, og bøjer let. Det er bedst hvis sømmet slås lidt skrå i som vist på billedet, indtil der er ca. 1-1,5 cm tilbage af sømmet til at hænge bøjlen på.

Montering på pæl, hegn eller murværk

Ved montering på en pæl, et plankeværk, eller på en mur, kan ophængsbøjlen også anvendes som beskrevet ovenfor. Alternativt kan stærekassens forside vippes ud, og stærekassen kan monteres ved at en eller to skruer, skrues i gennem bagsiden og ind i underlaget. Husk at bore for og anvende ravpluk hvis kassen monteres på en mur (skruer og ravpluk medfølger ikke).

Hvor højt skal stærekasser hænge?

Stærekasser kan hænges op fra en højde på 2 m over jordoverfladen og opefter. Da der generelt er mangel på egnede redesteder for stære, er stærene som regel ikke særligt kritiske med, hvor stærekassen hænger. Stære er sociale fugle, og ynder at yngle tæt sammen, når man er mange sammen er chancen for at opdage rovfugle større. Du kan derfor med fordel opsætte mange kasser sammen evt. på en pæl eller mast, eller i et stort træ. Stærene er glade for at have fri indflyvning til kassen, det vi sige at der helst ikke må være grene og blade lige foran indflyvningshullet i kassen. Stærekasserne kan opsættes over alt i haver, parker og i det åbne land, men også i skove hvor stærene også gerne yngler.

Vedligeholdelse og rensning af stærekasser
Rensning af stærekasserne

Stærene er som regel gode til selv at gøre rent i kassen om foråret. Det er dog altid en god ide at tilse stærekasserne inden vinteren, da stærene ikke rydder kassen efter ungerne har forladt den. Det gamle redemateriale kan så ligge i kassen hele vinteren, og huse parasitter der kan generer stærene, om foråret når de går i gang med at rense kassen. Gammelt redemateriale har det også med at suge fugt gennem vinteren, hvilket skaber grobund for skimmelsvampe i kassen. Stærekasserne renses let ved at splitten fjernes, som vist på billedet neden for, forsiden vippes ud, og gammelt redemateriale fjernes. Hvis splitten sider løst kan den udvides lidt ved at de to ben vrides lidt fra hinanden, inden den monteres igen. Det er bedst at rense stærekasserne i sensommeren når det er sikkert at stærene ikke længere har unger i kasserne. Det kan være en god ide at bruge handsker for ikke at blive bidt af lopper og andet utøj.

 

Behandling af stærekasser
Stærekasserne er fremstillet af Douglasgran, der udmærker sig ved sin naturlige lange holdbarhed, pga. veddets høje indhold af kernestoffer. Dette betyder at kasserne kan holde i mange år uden nogen form for behandling. Samtidig er stærekasserne samlet så det holdbare kerneved vender udad. Når træets overflade udsættes for solens uv-stråler bleges overfladen, så kassen med tiden bliver grålig i overfladen, dette skader ikke kassen, men vil du udsætte denne blegning, kan kassen behandles med en klar, eller pigmenteret træbeskyttelse, evt. træolie med uv-filter. Dette vil bevarer træets naturlig røde glød længere. Det er dog også sådan med Douglasgran, som med alt andet træ, at behandling med træbeskyttelse vil forlænge træets levetid. Når du modtager stærekassen er træet helt tørt, og vælger du at behandle kassen, er det derfor bedst at gøre det inden du hænger den op. Skal det gøres helt optimalt, starter du med en tynd grundingsolie, der trænger dybt ind i træet og forhindre fugtindtrængen. Dette vil i sig selv øge træets holdbarhed, og kan evt. følges op med en behandling med en træolie enten klar, eller med en ønsket farvetoning. Egne erfaringer viser at det ikke er nogen god ide at behandle kasserne med rå linolie. Rå linolie er bedst til brug indendørs, udenfor kan det i fugtige omgivelser virke vækstfremmende på visse svampearter der lever på træets overflade.

Specifikationer
Stærekasser

  • Fremstillet i Danmark af dansk Douglasgran med lang holdbarhed.
  • Samlet med rustfri stålskruer.
  • Kernevedet vendes udad (konstruktiv træbeskyttelse).
  • Bund med indbygget dræn/ventilations åbninger.
  • Opklatringsriller indvendigt i kassen.
  • Let montering med medfølgende rustfri specialbøjle.
  • Åbnes uden brug af værktøj.
  • Udviklet på baggrund af de mål der anbefales af Dansk Ornitologisk Forening
  • Bræddetykkelse: 22mm
  • Udvendige mål: Højde: 35cm, Bredde: 17,5cm, Dybde: 17cm
  • Bundens indvendige mål: 12,5 x 13cm
  • Afstand fra underkant af hul til kassens bund: 21cm
  • Hulstørrelse: 50mm