Vedligeholdelse og rensning af stærekasser

Rensning af stærekasserne

Stærene er som regel gode til selv at gøre rent i kassen om foråret. Det er dog altid en god ide at tilse stærekasserne inden vinteren, da stærene ikke rydder kassen efter ungerne har forladt den. Det gamle redemateriale kan så ligge i kassen hele vinteren, og huse parasitter der kan generer stærene, om foråret når de går i gang med at rense kassen. Gammelt redemateriale har det også med at suge fugt gennem vinteren, hvilket skaber grobund for skimmelsvampe i kassen. Stærekasserne renses let ved at splitten fjernes, som vist på billedet neden for, forsiden vippes ud, og gammelt redemateriale fjernes. Hvis splitten sider løst kan den udvides lidt ved at de to ben vrides lidt fra hinanden, inden den monteres igen. Det er bedst at rense stærekasserne i sensommeren når det er sikkert at stærene ikke længere har unger i kasserne. Det kan være en god ide at bruge handsker for ikke at blive bidt af lopper og andet utøj.


Behandling af stærekasser

Stærekasserne er fremstillet af Douglasgran, der udmærker sig ved sin naturlige lange holdbarhed, pga. veddets høje indhold af kernestoffer. Dette betyder at kasserne kan holde i mange år uden nogen form for behandling. Samtidig er stærekasserne samlet så det holdbare kerneved vender udad. Når træets overflade udsættes for solens uv-stråler bleges overfladen, så kassen med tiden bliver grålig i overfladen, dette skader ikke kassen, men vil du udsætte denne blegning, kan kassen behandles med en klar, eller pigmenteret træbeskyttelse, evt. træolie med uv-filter. Dette vil bevarer træets naturlig røde glød længere. Det er dog også sådan med Douglasgran, som med alt andet træ, at behandling med træbeskyttelse vil forlænge træets levetid. Når du modtager stærekassen er træet helt tørt, og vælger du at behandle kassen, er det derfor bedst at gøre det inden du hænger den op. Skal det gøres helt optimalt, starter du med en tynd grundingsolie, der trænger dybt ind i træet og forhindre fugtindtrængen. Dette vil i sig selv øge træets holdbarhed, og kan evt. følges op med en behandling med en træolie enten klar, eller med en ønsket farvetoning. Egne erfaringer viser at det ikke er nogen god ide at behandle kasserne med rå linolie. Rå linolie er bedst til brug indendørs, udenfor kan det i fugtige omgivelser virke vækstfremmende på visse svampearter der lever på træets overflade.